24.9.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 282/14
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 25. juli 2011 — Field Fisher Waterhouse LLP mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs
(Sag C-392/11)
2011/C 282/27
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
First-tier Tribunal (Tax Chamber)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Field Fisher Waterhouse LLP
Sagsøgt: Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs
Præjudicielle spørgsmål
1)
Hovedspørgsmålet i denne sag er, om de tjenesteydelser, der leveres af ejerne i henhold til en lejeaftale med lejerne (herefter »tjenesteydelserne«), bør anses for en bestanddel af en enkelt fritaget levering af udlejning af fast ejendom, enten fordi tjenesteydelserne objektivt set udgør en enkelt udelelig økonomisk ydelse sammen med lejeaftalen, eller fordi de er »sekundære« i forhold til lejeaftalen, som udgør den primære levering (herefter »den primære levering«). Ved afgørelsen af dette spørgsmål og i lyset af Domstolens dom i sag C-572/07, Tellmer, hvor relevant er det da, at tjenesteydelserne kunne (men faktisk ikke bliver det) leveres af andre personer end ejerne, selv om lejerne i henhold til vilkårene i de pågældende lejeaftaler ikke havde noget valg, men skulle modtage tjenesteydelserne fra ejerne?
2)
Ved afgørelsen af, om der er tale om en enkelt levering, er det da relevant, at lejerens undladelse af at betale servicegebyret, berettiger ejeren til ikke kun at nægte at levere tjenesteydelserne, men også til at opsige lejeaftalen med lejeren?
3)
Hvis svaret på spørgsmål 1 er, at muligheden for, at tredjemand kan levere tjenesteydelserne direkte til lejeren, er relevant, er det så blot en faktor ved afgørelsen af, om tjenesteydelserne er enten en enkelt udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele eller en sekundær levering i forhold til den primære levering, eller er der herved tale om det afgørende kriterium? Hvis den omhandlede mulighed blot er en faktor, eller hvis den slet ikke er relevant, hvilke andre faktorer er da relevante ved afgørelsen af, om tjenesteydelserne er en sekundær levering? Hvor relevant er det navnlig, at tjenesteydelserne udføres i eller i forhold til de udlejede lokaler, som er lejeaftalens genstand, eller i andre dele af bygningen?
4)
Hvis muligheden for, at tredjemand leverer tjenesteydelserne er relevant, er det da herefter relevant, om tjenesteydelserne lovligt kunne leveres af tredjemand, selv hvis dette ville være vanskeligt i praksis at organisere eller aftale med ejeren, eller er den praktiske mulighed eller den fælles praksis i forbindelse med sådanne tjenesteydelser det relevante hensyn?
5)
Tjenesteydelserne i denne sag består i en række tjenesteydelser, som leveres mod et enkelt servicegebyr. Såfremt nogle af disse tjenesteydelser (f.eks. rengøring af fællesarealer, levering af sikkerhedstjenester) ikke er del af en enkelt udelelig økonomisk ydelse eller skal anses for sekundære i forhold til den primære levering mens andre tjenesteydelser er en del heraf, vil det så være korrekt at fordele det samlede vederlag mellem de forskellige tjenesteydelser med henblik på at fastlægge den andel af vederlaget, som skal pålægges afgift, og den del, der ikke skal? Ville det subsidiært være korrekt at anse rækken af leverede tjenesteydelser for så nært forbundne med hinanden, at de udgør »en enkelt udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele«, da de i sig selv udgør en enkelt levering, som er særskilt i forhold til udlejningen af fast ejendom?
Full & Egal Universal Law Academy