22.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 311/18
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 27. juli 2011 — BLV Wohn- und Gewerbebau GmbH mod Finanzamt Lüdenscheid
(Sag C-395/11)
2011/C 311/29
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: BLV Wohn- und Gewerbebau GmbH
Sagsøgt: Finanzamt Lüdenscheid
Procesdeltager: Rolf & Co. OHG
Præjudicielle spørgsmål
1)
Omfatter begrebet »bygningsarbejder« som omhandlet i beslutning 2004/290/EF’s (1) artikel 2, nr. 1), foruden ydelser også leveringer?
2)
Såfremt bemyndigelsen til at udpege modtageren af ydelser som den betalingspligtige person også omfatter leveringer, spørges:
Har den bemyndigede medlemsstat ret til kun delvis at gøre brug af bemyndigelsen for visse undergrupper, såsom enkelte typer af bygningsarbejder, og for ydelser til visse modtagere af ydelser?
3)
Såfremt medlemsstaten har ret til at foretage en opdeling i undergrupper, spørges: Er medlemsstaten underlagt begrænsninger ved opdelingen i undergrupper?
4)
Såfremt medlemsstaten generelt (jf. spørgsmål 2 ovenfor) eller på grund af manglende overholdelse af begrænsninger (jf. spørgsmål 3 ovenfor) ikke er berettiget til at foretage en opdeling i undergrupper, spørges:
a)
Hvilke retsvirkninger har en ulovlig opdeling i undergrupper?
b)
Medfører en ulovlig opdeling i undergrupper, at den nationale retsforskrift kun må anvendes til fordel for enkelte afgiftspligtige personer, eller at den generelt ikke må anvendes?
(1) Rådets beslutning 2004/290/EF af 30.3.2004 om bemyndigelse af Tyskland til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EFT L 94, s. 59).
Full & Egal Universal Law Academy