7.1.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 6/2
Appel iværksat den 28. juli 2011 af Jager & Polacek GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 12. maj 2011 i sag T-488/09 — Jager und Polacek GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-402/11 P)
2012/C 6/02
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Jager & Polacek GmbH (ved Rechtsanwalt A. Renck)
Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 12. maj 2011 i sag T-488/09 ophæves.
—
Sagsøgte i første instans tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Retten til effektive retsmidler kræver, at den omtvistede meddelelse fra Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), i medfør af hvilken appellantens indsigelse blev antaget til behandling, skal betragtes som en afgørelse og at indsigelsessagen skal genoptages. Rettens modsatte opfattelse er retligt fejlagtig og støttes på en dom fra Domstolen, som ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.
Desuden har Retten begået en fejl, idet den fastslog, at en meddelelse ikke kan være en afgørelse. En afgørelse kan nemlig også godt være indeholdt i en meddelelse.
Endelig har Retten ikke i tilstrækkelig grad begrundet, hvorfor den internationale registrering af det omtvistede varemærke er irrelevant for den foreliggende sag.
Full & Egal Universal Law Academy