22.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 311/20
Appel iværksat den 29. juli 2011 af Atlas Transport GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 16. maj 2011 i sag T-145/08 — Atlas Transport GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Atlas Air Inc.
(Sag C-406/11 P)
2011/C 311/33
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Atlas Transport GmbH (ved Rechtsanwalt K. Schmidt-Hern)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Atlas Air Inc.
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 16. maj 2011 i sag T-145/08 ophæves.
—
Afgørelse truffet den 24. januar 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1023/2007-1) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger ved begge instanser.
Anbringender og væsentligste argumenter
Harmoniseringskontoret og Retten har ved den anfægtede afgørelse tilsidesat artikel artikel 59, tredje punktum, i forordning (EF) nr. 40/94, der regulerer begrundelsespligten ved en klage. Harmoniseringskontoret og Retten har ved den anfægtede afgørelse ligeledes tilsidesat artikel 60 i forordning (EF) nr. 207/2009, sammenholdt med regel 20, stk. 7, i forordning (EF) nr. 2868/95 analogt samt medlemsstaternes anerkendte retsgrundsætninger. Sagen for Harmoniseringskontoret skulle nødvendigvis have været suspenderet, således at klagefristen slet ikke var udløbet.
Full & Egal Universal Law Academy