8.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 298/17
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Polimeles Protodikeio Athinon (Grækenland) den 8. august 2011 — Daiichi Sankyo Co. Ltd og Sanofi-Aventis Deutschland GmbH mod DEMO, Anonimos Biomixaniki kai Emporiki Etairia Farmakon
(Sag C-414/11)
2011/C 298/30
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Polimeles Protodikeio Athinon
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Daiichi Sankyo Co. Ltd og Sanofi-Aventis Deutschland GmbH
Sagsøgt: DEMO, Anonimos Biomixaniki kai Emporiki Etairia Farmakon
Præjudicielle spørgsmål
1)
Henhører TRIPs-aftalens artikel 27, der fastsætter rammerne for patentering, under det område, som fortsat primært henhører under medlemsstaternes kompetence, og i bekræftende fald, kan disse medlemsstater anerkende en direkte virkning af ovennævnte bestemmelse, og kan den nationale ret anvende den ovennævnte bestemmelse direkte, på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser?
2)
Udgør kemikalier og lægemidler, som omhandlet i TRIPs-aftalens artikel 27, patenterbare genstande, for så vidt som de opfylder betingelserne for at kunne patenteres, og i bekræftende fald, hvad er deres beskyttelsesområde?
3)
Henhører de patenter, som i henhold til bestemmelserne i TRIPs-aftalens artikel 27 og 70 henhører under forbeholdet i artikel 167, stk. 2, i München-konventionen af 1973 og var udstedt før den 7. februar 1992, dvs. før TRIPs-aftalens ikrafttrædelse, og som vedrørte opfindelsen af lægemidler, men som på grund af det førnævnte forbehold kun var udtaget til beskyttelse af fremgangsmåden til fremstilling, under beskyttelsen af alle patenter ved anvendelse af bestemmelserne i TRIPs-aftalen, og i bekræftende fald, hvad er omfanget og indholdet af den beskyttelse, dvs. dækker beskyttelsen efter TRIPs-aftalens ikrafttrædelse desuden også selve lægemidlerne, eller er det fortsat kun fremgangsmåden til fremstilling af dem, der er beskyttet, eller skal der på grundlag af patentansøgningen ske en sondring, dvs. er der gennem beskrivelsen af opfindelsen og de hertil hørende patentkrav helt fra begyndelsen søgt om beskyttelse af produktet eller af fremgangsmåden eller af begge dele?
Full & Egal Universal Law Academy