22.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 311/21
Appel iværksat den 10. august 2011 af Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 23. maj 2011 i sag T-226/10, Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej mod Kommissionen
(Sag C-422/11 P)
2011/C 311/37
Processprog: polsk
Parter
Appellant: Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (ved D. Dziedzic-Chojnacka, og D. Pawłowska)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens dom ophæves og sagen hjemvises til Retten til fornyet prøvelse.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Grunden til afvisningen af søgsmålet var, at advokaterne (radcowie prawni) som repræsenterede Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (præsidenten for kontoret for elektronisk kommunikation) stod i et ansættelsesforhold til kontoret, hvilket ifølge Retten udelukkede, at sagsøger kunne blive repræsenteret ved dem.
Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej har til anfægtelse af den appellerede dom gjort følgende anbringender gældende:
For det første har Retten tilsidesat statuttens artikel 19, stk. 3 og 4, sammenholdt med statuttens artikel 53, stk. 1, med artikel 254, stk. 6, TEUF og med artikel 113 i Rettens procesreglement (herefter: procesreglementet), idet den har fejlfortolket den førstnævnte bestemmelse, og er gået ud fra, at personer, der arbejder i henhold til en arbejdskontrakt, der er indgået med en af parterne i sagen for Retten, ikke er advokater.
For det andet har Retten tilsidesat artikel 67, stk. 1, TEUF sammenholdt med procesreglementets artikel 113, fordi den ikke har taget hensyn til en medlemsstats anderledes retsorden og retstraditioner og har afvist sagen på grundlag af en antagelse om, at advokater, som står i et ansættelsesforhold, udviser en mindre grad af uafhængighed end advokater, der arbejder i et firma, der er uafhængig af sine klienter.
For det tredje har Retten tilsidesat artikel 5, stk. 1 og 2, TEU, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, TEU og med procesreglementets artikel 113, idet den er gået ud fra, at traktaternes bestemmelser tillod en differentiering med hensyn til omfanget af advokaters beføjelser på området for repræsentation ved Retten, selvom fællesskabsretten i denne henseende ikke forudser sådan en differentiering, og Unionen ikke er overladt kompetence på dette område i traktaterne.
For det fjerde har Retten tilsidesat artikel 5, stk. 4, TEU sammenholdt med procesreglementets artikel 113, idet den har antaget, at det er nødvendigt for opnåelsen af traktaternes formål, at advokater, som står i et ansættelsesforhold, ikke tillades at repræsentere parter i sager for Retten.
For det femte Retten begået en rettergangsfejl, idet den ikke har begrundet den appellerede dom tilstrækkeligt.
Full & Egal Universal Law Academy