19.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 340/9
Appel iværksat den 2. september 2011 af Heineken Nederland BV og Heineken NV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Udvidede Afdeling) den 16. juni 2011 i sag T-240/07, Heineken Nederland BV og Heineken NV mod Europa-Kommissionen
(Sag C-452/11 P)
2011/C 340/15
Processprog: nederlandsk
Parter
Appellanter: Heineken Nederland BV og Heineken NV (ved advocaten T.R. Ottervanger og M.A. de Jong)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
—
Den appellerede dom ophæves helt eller delvis i overensstemmelse med anbringenderne fremsat i denne appel, for så vidt som den ikke tager [appellanternes] påstande til følge.
—
Beslutningen (1) annulleres helt eller delvis, for så vidt som den omhandler [appellanterne].
—
Den bøde, som [appellanterne] er blevet pålagt, annulleres eller nedsættes.
—
Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på en fornyet afgørelse af sagen under hensyn til den af Domstolen tilkendegivne retsopfattelse.
—
Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i denne sag såvel som i sagen for Retten.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanterne har til støtte for appellen fremsat seks anbringender:
Med det første anbringende har appellanterne anført, at Retten med urette fandt, at Kommissionen ikke havde pligt til at give adgang til Inbev’s besvarelse af klagepunkterne.
Med det andet anbringende har appellanterne anført, at Retten begik en retlig fejl, idet den fandt, at Kommissionen hvad angår sektoren for indtagelse i hjemmet med rette havde fastslået, at de omhandlede virksomheders adfærd skulle kvalificeres som en række aftaler og/eller former for samordnet praksis.
Med det tredje anbringende har appellanterne anført, at Retten overskred sine beføjelser og begik en retlig fejl ved den måde, hvorpå den bedømte konstateringen af overtrædelsens begyndelse.
Med det fjerde anbringende har appellanterne anført, at Retten begik en retlig fejl, idet den ikke tog hensyn til, at appellanterne var blevet pålagt en urimeligt stor bøde alene på grund af den lange varighed af den administrative procedure, som Kommissionen selv var skyld i.
Med det femte anbringende har appellanterne anført, at Retten, navnlig fordi den ikke (eller under alle omstændigheder ikke i tilstrækkelig grad) anerkendte sammenligningen med det belgiske bryggeri Interbrew/Alken-Maes, begik en retlig fejl, idet den anerkendte, at Kommissionen ikke har handlet i strid med lighedsprincippet.
Med det sjette anbringende har appellanterne anført, at den nedsættelse af bøden med 5 %, som Retten har indrømmet på grund af den administrative procedures udstrakte varighed, er utilstrækkelig, henset til den særligt store bøde, som appellanterne er blevet pålagt, og den omstændighed, at Kommissionen på ingen måde har givet en begrundelse for overskridelsen af den rimelige frist.
(1) Kommissionens beslutning K(2007) 1697 af 18.4.2007 om en procedure efter artikel 81 [EF] (sag KOMP/B/37.766 — Det nederlandske ølmarked).
Full & Egal Universal Law Academy