26.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 347/12
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale ordinario di Brescia (Italien) den 9. september 2011 — Gennaro Currà m.fl. mod Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-466/11)
2011/C 347/17
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale ordinario di Brescia
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Gennaro Currà m.fl.
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland
Intervenient: Den Italienske Republik
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er det [af den tyske stat] påberåbte privilegium i form af immunitet i civile sager for de italienske domstole vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som siden den 11. marts 2004 (Ferrini-dommen) ikke længere har kunnet gøres gældende, samt aftalen [med den italienske regering undertegnet i Trieste den 18. november 2008] om at indlede en sag ved Den Internationale Domstol ([sag] nr. 143/2008 General List) og den italienske lovgivning vedrørende spørgsmålet, [der fremgår af] lov nr. 89/2010, som udelukker fuldbyrdelsen af italienske domme vedrørende alvorlige forbrydelser mod menneskeheden, henset til den tyske stats internationale forpligtelser (bl.a. artikel 2 og artikel 5, stk. 2, i Londonoverenskomsten), i strid med artikel 6 [TEU] og med artikel 17, 47 og 52 i [Den Europæiske Unions] charter om grundlæggende rettigheder af 18. december 2000?
2)
Indebærer anvendelsen af artikel 7 i Reichsbeamtenhaftungsgesetz (Bundesgerichtshofs dom af 26.6.2003, III ZR 245/98) [og] Bundesverfassungsgerichts dom af 15.2.2006, 2 Bvr 1476/03) vedrørende krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som, i strid med artikel 2 i Londonoverenskomsten af 1953 om Tysklands gæld, udelukker europæiske statsborgere fra retten til at rejse erstatningskrav mod den tyske stat, en tilsidesættelse af sagsøgernes rettigheder i henhold til artikel 17 og 47 i [Den Europæiske Unions] charter om grundlæggende rettigheder i perioden indtil den 11. marts 2004 (Ferrini-dommen), og strider påberåbelsen af en forældelsesfrist derfor mod de fællesskabsretlige forpligtelser og specifikt mod artikel 3 [TEU] og artikel 4, stk. 3, sidste afsnit, [TEU] og princippet »non conceditur contra venire factum proprio«?
3)
Er indsigelsen om immunitet over for retsforfølgning for sagsøgte, Forbundsrepublikken Tyskland, i strid med artikel 4, stk. 3, sidste afsnit, [TEU] og artikel 21 [TEU], eftersom den udelukker sagsøgtes civilretlige ansvar i henhold til de fælles europæiske principper (artikel 340 [TEUF]) for brud på folkeretten (forbud mod slaveri og tvangsarbejde) over for statsborgere i en anden medlemsstat?
Full & Egal Universal Law Academy