12.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 331/13
Appel iværksat den 14. september 2011 af Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 22. juni 2011 i sag T-409/09, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE mod Europa-Kommissionen
(Sag C-469/11 P)
2011/C 331/22
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (ved Δικηγόρος N. Korogiannakis)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens kendelse i sag T-409/09 ophæves.
—
Kommissionens formalitetsindsigelse forkastes i sin helhed.
—
Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at den træffer afgørelse om sagens realitet.
—
Kommissionen tilpligtes at betale appellantens udgifter til advokatbistand og andre sagsomkostninger inklusive de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med førsteinstansbehandlingen, uanset om nærværende appel forkastes, samt appelsagens omkostninger, hvis appellen tages til følge.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har gjort gældende, at den anfægtede kendelse skal ophæves af følgende grunde:
—
Retten begik en retlig fejl ved ikke at anvende procesreglementets artikel 102, stk. 2, hvorefter afstandsfristen på 10 dage kan forlænges i sager vedrørende de europæiske institutioners ansvar uden for kontraktforhold.
—
Retten tilsidesatte principperne om ligebehandling og retssikkerhed ved ikke at anvende bestemmelserne i artikel 102, stk. 2.
—
Retten begik en retlig fejl, idet den fastslog, at forældelsesfristen begyndte at løbe den dag Kommissionen underrettede appellanten om, at hans bud var blevet afvist.
Full & Egal Universal Law Academy