3.12.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 355/12
Appel iværksat den 11. oktober 2011 af ThyssenKrupp Liften BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 13. juli 2011 i de forenede sager T-144/07, T-147/07, T-148/07, T-149/07, T-150/07 og T-154/07, ThyssenKrupp Liften Ascenseurs m.fl. mod Europa-Kommissionen
(Sag C-519/11 P)
2011/C 355/20
Processprog: nederlandsk
Parter
Appellant: ThyssenKrupp Liften BV (ved advocaaten O.W. Brouwer, N. Lorjé og N. Al-Ani)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellantens påstande
Appellanten har nedlagt følgende påstande:
—
Den appellerede dom, afsagt af Retten den 13. juli 2011, ophæves i det omfang, Retten ikke har lagt appellantens søgsmålsgrunde til grund.
—
Domstolen træffer selv afgørelse i sagen, og Kommissionens beslutning K(2007) 512 endelig (1) af 21. februar 2007 i sag COMP/E-1/38.823 — Elevatorer og rulletrapper annulleres af de grunde, der er anført i sagen i første instans, og/eller den bøde, der er pålagt selskabet, nedsættes.
—
Subsidiært nedsættes den bøde, der er pålagt selskabet.
—
Mere subsidiært hjemvises sagen til Retten.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen anført fem anbringender:
1)
Der er sket tilsidesættelse af artikel 81, stk. 1, EF (nu artikel 101, stk. 1, TEUF), da overtrædelsen ikke kunne have nogen mærkbar virkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, og Kommissionen har indledt proceduren med urette.
2)
Der er sket tilsidesættelse af grundsætningen ne bis in idem.
3)
Der er sket tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet udgangsbeløbene for bøderne er fastsat uforholdsmæssigt.
4)
Den maksimale bødestørrelse i henhold til artikel 23 i forordning nr. 1/2003 (2) er ikke overholdt, ligesom der er sket tilsidesættelse af uskyldsformodningen, hvis beskyttelse garanteres ved artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i artikel 6, stk. 2, i EMRK, af grundsætningen nulla poena sine lege i artikel 49, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, af proportionalitetsprincippet i artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og af princippet om individuelle sanktioner og om personligt strafansvar i kraft af stadfæstelsen af den solidariske hæftelse for bøderne, idet de udelukkende er fastsat på grundlag af koncernomsætningen.
5)
Der foreligger en fejlbehæftet prøvelse og retsstridig undladelse, da Retten ikke har gjort brug af sin fulde prøvelsesret med hensyn til bøder, særligt hvad angår udgangsbeløbet for bøden, afskrækkelsesformålet og det samarbejde, der rakte ud over rammerne i samarbejdsmeddelelsen fra 2002.
(1) Resumé i EUT 2008 C 75, s. 19.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy