5.5.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 133/32
Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag C-528/11
( Den Europæiske Unions Tidende C 370 af 17. december 2011 )
2012/C 133/64
I meddelelse til Tidende i sag C-528/11, Halaf, skal teksten erstattes af følgende tekst:
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen Sad Sofia-grad (Bulgarien) den 18. oktober 2011 — Zuheyr Freyeh Halaf mod Darzhavna agentsia za bezhantsite pri Ministerski savet
(Sag C-528/11)
2012/C 133/64
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen Sad Sofia-grad
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Zuheyr Freyeh Halaf
Sagsøgt: Darzhavna agentsia za bezhantsite pri Ministerski savet
Præjudicielle spørgsmål
1.
Skal artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (1), fortolkes således, at den tillader, at en medlemsstat overtager ansvaret for behandlingen af en asylansøgning, når der vedrørende asylansøgeren ikke foreligger sådanne personlige omstændigheder, som kan begrunde anvendelsen af den humanitære klausul i forordningens artikel 15, og når den medlemsstat, der er ansvarlig i henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, ikke har givet svar på en anmodning om tilbagetagelse i henhold til forordningens artikel 20, stk. 1, for så vidt som forordningen ikke indeholder bestemmelser om overholdelse af princippet om solidaritet som omhandlet i artikel 80 TEUF?
2.
Hvilket indhold har asylretten i henhold til artikel 18 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med såvel charterets artikel 53 som definitionen i artikel 2, litra c), i og 12. betragtning til forordning nr. 343/2003?
3.
Skal artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 343/2003, sammenholdt med forpligtelsen i henhold til artikel 78, stk. 1, TEUF til at overholde folkeretlige instrumenter på asylområdet, fortolkes således, at medlemsstaterne under proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig i henhold til forordning nr. 343/2003, er forpligtet til at anmode FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) om en udtalelse, når der i sidstsnævntes akter er anført omstændigheder og konklusioner, hvorefter den i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 343/2003 ansvarlige medlemsstat tilsidesætter EU-retsforskrifter på asylområdet?
Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, ønskes følgende spørgsmål ligeledes besvaret:
Såfremt en sådan udtalelse fra UNHCR ikke er blevet indhentet, er der da derved sket en væsentlig tilsidesættelse af proceduren til afgørelse af hvilken medlemsstat, der er ansvarlig i henhold til artikel 3 i forordning nr. 343/2003, og er der da derved – også i lyset af artikel 21 i Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (2), som fastsætter UNHCR’s ret til at afgive en udtalelse i forbindelse med behandlingen af individuelle sager – sket en tilsidesættelse af retten til god forvaltning og retten til adgang til effektive retsmidler i henhold til artikel 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?
(1) EUT L 50, s. 1.
(2) EUT L 326, s. 13.
Full & Egal Universal Law Academy