14.1.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 13/6
Sag anlagt den 28. oktober 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
(Sag C-547/11)
2012/C 13/13
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og D. Grespan, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at:
—
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 og 6 i Kommissionens beslutning 2006/323/EF af 7. december 2005 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid i Gardanne, i Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført (herefter »beslutning 2006/323«) og i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de nødvendige bestemmelser for at tilbagesøge den statsstøtte, som blev erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked i henhold til beslutning 2006/323.
—
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og 6 i Kommissionens beslutning 2007/375/EF af 7. februar 2007 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændsel ved produktion af aluminiumoxid i Gardanne, Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført (herefter »beslutning 2007/375«) og i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de nødvendige bestemmelser for at tilbagesøge den statsstøtte, som blev erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked i henhold til beslutning 2007/375.
—
Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fristen for gennemførelse af beslutning 2006/323 udløb den 8. februar 2006. Fristen for gennemførelse af beslutning 2007/375 udløb den 8. juni 2007.
Den Italienske Republik har indtil nu stadig ikke gennemført en fuldstændig tilbagesøgning af den støtte, som blev erklæret ulovlig ved de omhandlede beslutninger eller oplyst Kommissionen om, at der er sket tilbagesøgning. De juridiske vanskeligheder, som Italien har påberåbt sig, for at begrunde forsinkelsen med hensyn til gennemførelse af disse beslutninger, kan ikke udgøre en absolut umulighed for tilbagesøgningen i henhold til Domstolens praksis.
Kommissionen har videre anført, at Italien med forsinkelse har oplyst den om fremskridtene vedrørende den nationale procedure for gennemførelse af beslutningerne, hvilket er i strid med den oplysningspligt, som følger af de omhandlede beslutninger.
Full & Egal Universal Law Academy