17.3.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 80/5
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 2. november 2011 — Bernhard Rintisch mod Klaus Eder
(Sag C-553/11)
2012/C 80/06
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bernhard Rintisch
Sagsøgt: Klaus Eder
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 10, stk. 1, og stk. 2, litra a), i direktiv 89/104/EØF (1) fortolkes således, at denne forskrift generelt og ubetinget er til hinder for en national ordning, hvorefter der foreligger brug af et varemærke (mærke 1), når varemærket (mærke 1) bruges i en form, som afviger fra den form, hvori det er blevet registreret, uden at afvigelserne påvirker varemærkets (mærke 1) særpræg, og såfremt varemærket i den form, i hvilken det bruges, også er registreret (mærke 2)?
2)
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:
Er den foran i spørgsmål 1 omhandlede nationale forskrift forenelig med direktiv 89/104/EØF, såfremt den nationale forskrift fortolkes indskrænkende således, at den ikke finder anvendelse på et varemærke (mærke 1), som kun er registreret med det formål at sikre eller udvide beskyttelsen af et andet registreret varemærke (mærke 2), som er registreret i den form, hvori det bruges?
3)
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende eller spørgsmål 2 besvares benægtende:
a)
Foreligger der ikke brug af et registreret varemærke (mærke 1), jf. artikel 10, stk. 1, og stk. 2, litra a), i direktiv 89/104/EØF,
aa)
såfremt varemærkeindehaveren bruger mærket i form af et tegn, der kun ved enkeltheder afviger fra den form, hvori dette (mærke 1) og et andet varemærkeindehaveren tilhørende mærke (mærke 2) er blevet registreret, uden at disse enkeltheder påvirker varemærkernes (mærke 1 og 2) særpræg?
bb)
såfremt varemærkeindehaveren bruger to former for tegn, hvoraf intet svarer til det registrerede varemærke (mærke 1), men hvoraf det ene brugte tegn (form 1) efter sin form stemmer overens med et andet af varemærkeindehaveren registreret varemærke (mærke 2), og det andet tegn, som varemærkeindehaveren bruger, efter sin form (form 2) i enkeltheder afviger fra begge registrerede mærker (mærke 1 og 2), uden at disse enkeltheder påvirker varemærkernes særpræg, og såfremt dette tegn efter sin form (form 2) har størst lighed med varemærkeindehaverens andet varemærke (mærke 2)?
b)
Må en ret i en medlemsstat anvende en national forskrift (her § 26, stk. 3, 2. punktum, i Markengesetz (varemærkeloven)), der strider mod en direktivbestemmelse (her artikel 10, stk. 1, og stk. 2, litra a), i direktiv 89/104/EØF) i tilfælde, hvor de faktiske omstændigheder allerede var afsluttet inden en afgørelse fra Den Europæiske Unions Domstol, i hvilken der første gang fandtes holdepunkter for, at medlemsstatens forskrift var uforenelig med direktivet (dom af 13.9.2007, sag C-234/06, II Ponte Finanziaria mod KHIM [BAINBRIDGE], Sml. I, s. 7333), såfremt den nationale retsinstans sætter en procesdeltagers tillid til, at en af forfatningen tilsikret retsstilling vil vedvare, over hensynet til gennemførelsen af en direktivbestemmelse?
(1) Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21.12.1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT L 40, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy