28.1.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 25/37
Appel iværksat den 18. november 2011 af Deltafina SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 9. september 2011 i sag T-12/06, Deltafina mod Kommissionen
(Sag C-578/11 P)
2012/C 25/71
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Deltafina SpA (ved avvocati J.-F. Bellis og F. Di Gianni)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den appellerede dom ophæves helt eller delvist, i det omfang den frifinder Europa-Kommissionen i søgsmålet anlagt af appellanten.
—
Kommissionens beslutning af 20. oktober 2005 annulleres helt eller delvist for så vidt den vedrører appellanten.
—
Den bøde, som appellanten er blevet pålagt, annulleres eller nedsættes inden for rammerne af Domstolens fulde prøvelsesret i henhold til artikel 261 TEUF.
—
Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på en fornyet afgørelse af sagen under hensyn til den af Domstolen tilkendegivne retsopfattelse.
—
Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i denne sag såvel som i sagen for Retten.
Anbringender og væsentligste argumenter
Søgsmålet er støttet på fire anbringender.
1)
Retten konkluderede med urette, at Deltafina havde tilsidesat sin samarbejdspligt, da selskabet undlod at oplyse Kommissionen om, at selskabet havde afsløret oplysninger vedrørende selskabets samarbejde med Kommissionen. Retten skulle i stedet have udtalt sig om spørgsmålet, om Kommissionen — i lyset af aftalen vedrørende »spillets regler«, som blev indgået på mødet mellem Kommissionen og Deltafina den 14. marts 2002 — med rette kunne konkludere, at Deltafina havde tilsidesat sin samarbejdspligt, eftersom selskabet på mødet afholdt hos APTI den 4. april 2002 afslørede, at det havde anmodet om bødefritagelse.
Retten trådte herved i parternes sted ved efterfølgende at definere betingelserne for Deltafinas samarbejdspligt, undlod at træffe afgørelse om Deltafinas principale påstand og tilsidesatte selskabets ret til forsvar.
2)
Retten foretog ikke en behørig og korrekt konstatering af de faktiske omstændigheder, idet den, i stedet for at anvende de undersøgelsesbeføjelser, som er fastsat i artikel 65 i Rettens procesreglement, under retsmødet, efter en uformel procedure, som således er behæftet med retslige fejl, hørte vidneudsagn fra to deltagere i mødet den 24. marts 2002 vedrørende »spillets regler«, uden hensyntagen til de garantier, som er indeholdt i procesreglementets artikel 68 and 76, og overholdt herved ikke grundlæggende regler for bevisoptagelse.
3)
Retten tilsidesatte princippet om, at den skal træffe afgørelse inden for rimelig tid. Proceduren for Retten var unødigt lang, og varede fem år og atten måneder, idet der gik mere end 43 måneder fra afslutningen af den skriftlige behandling og beslutningen om at indlede den mundtlige forhandling.
4)
Endelig nægtede Retten at træffe afgørelse i overensstemmelse med dens fulde prøvelsesret vedrørende argumentet, hvorefter den bøde, som Deltafina var blevet pålagt, var uforholdsmæssig og udtryk for forskelsbehandling, i det omfang Kommissionen havde anvendt den samme nedsættelse af bøden for Deltafina og Dimon Italia, til trods for den væsentlige forskel mellem deres respektive bidrag til konstateringen af overtrædelsen, hvilket er retsstridigt. Dommen i sag T-13/03, Nintendo mod Kommissionen, fastslog det princip, at Kommissionen ikke kan tilsidesætte princippet om ligebehandling ved vurderingen af virksomheders samarbejde under den administrative procedure, hvoraf der skal foretages både en kronologisk og en kvalitativ sammenligning.
Full & Egal Universal Law Academy