4.2.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/14
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Administrativo e Fiscal do Porto (Portugal) den 22. november 2011 — Grande Área Metropolitana do Porto (GAMP) mod Ministério da Agricultura, do Mar, do Ambiente e do Ordenamento do Território m.fl.
(Sag C-579/11)
2012/C 32/26
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Tribunal Administrativo e Fiscal do Porto
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Grande Área Metropolitana do Porto (GAMP)
Sagsøgte: Ministério da Agricultura, do Mar, do Ambiente e do Ordenamento do Território, Comissão Directiva do Programa Operacional Potencial Humano og Ministério do Trabalho e da Solidariedade Social
Tredjeparter: Sindicato dos Quadros Técnicos do Estado, Ministério da Saúde og Instituto do Desporto de Portugal (IP)
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal fællesskabsretten, og herunder navnlig artikel 5-8, 22, 32, 34, 35 og 56 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (1) af 11. juli 2006 og artikel 174, 175 og 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at den er til hinder for undtagelser til princippet om den geografiske støtteberettigelse af udgifter, dvs. at udgifter vedrørende operationer, som medfinansieres af Strukturfondene og Samhørighedsfonden kun kan modtage støtte inden for rammerne af de operationelle programmer, hvis de gennemføres i de NUTS II-regioner som er omfattet af hvert af disse operationelle programmer?
2)
Nærmere bestemt, skal de ovennævnte bestemmelser fortolkes således, at de ikke tillader nationale myndigheder at fastsætte bestemmelser, hvorefter — idet de indfører undtagelser til princippet om den geografiske støtteberettigelse af udgifter — investeringer kan modtage støtte inden for rammerne af de operationelle programmer, når stedet for disse investeringer eller det organ, som modtager investeringerne, ikke er beliggende i de NUTS II-regioner, som er omfattet af disse operationelle programmer, der specifikt er rettet mod Konvergensmålet?
3)
Eller skal fællesskabsretten, og herunder navnlig artikel 5-8, 22, 32, 34, 35 og 56 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 og artikel 174, 175 og 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tværtimod fortolkes således, at de ikke er til hinder for undtagelser til princippet om den geografiske støtteberettigelse af udgifter, således at nationale myndigheder kan fastsætte bestemmelser, hvorefter udgifter vedrørende operationer, som medfinansieres af Strukturfondene og Samhørighedsfonden, kan modtage støtte inden for rammerne af de operationelle programmer, selv om de ikke gennemføres i NUTS II-regionerne, som er omfattet af hvert af disse operationelle programmer, navnlig der er tale om udgifter/operationer med en relevant »spill-over«-effekt, dvs. som er berettiget ud fra arten af operationerne og den multiplicerende virkning, som de har i andre regioner end dem, hvor investeringen foretages?
4)
Nærmere bestemt, er disse bestemmelser ikke til hinder for, at nationale myndigheder kan fastsætte bestemmelser, hvorefter investeringer er støtteberettigede inden for rammerne af de operationelle programmer, der er rettet mod Konvergensmålet, når disse investeringer ikke gennemføres i, eller det modtagende organ ikke er beliggende i de NUTS II-regioner, som er omfattet af dette Konvergensmål, navnlig når de vedrører udgifter/operationer med en relevant »spill-over«-effekt, dvs. som er berettiget ud fra arten af operationerne og den multiplicerende virkning, som de har i andre regioner end dem, hvor investeringen foretages?
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11.7.2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210, s. 25).
Full & Egal Universal Law Academy