28.1.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 25/40
Appel iværksat den 24. november 2011 af Omnicare, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 9. september 2011 i sag T-289/09 — Omnicare, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Astellas Pharma GmbH
(Sag C-587/11 P)
2012/C 25/76
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Omnicare, Inc. (ved M. Edenborough, QC)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Astellas Pharma GmbH
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den appellerede dom ophæves.
—
Der træffes afgørelse om, at appellanten tilkendes sagsomkostninger i forbindelse med appelsagen og sagen for Retten.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har som eneste anbringende gjort gældende, at Retten foretog en urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (1) (den »nye forordning«). Sagen omhandler en indsigelse rejst af Astellas Pharma GmbH (tidligere Yamanouchi Pharma GmbH) (»indsigeren«) på grundlag af indsigerens tyske varemærkeregistrering nr. 394 01 348, idet denne har gjort gældende, at der foreligger risiko for forveksling i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 (2) (den »gamle forordning«) (som imidlertid er identisk med de relevante dele af den nye forordning). Eftersom det ældre varemærke var registreret mere end 5 år før indsigelsen blev rejst, skal indsigeren til støtte for sin indsigelse kunne godtgøre, at han har gjort reel brug af varemærket.
Det er gjort gældende at Retten fejlagtigt antog, at der var blevet gjort reel brug af indsigerens ældre varemærke. Det er ikke bestridt, at det omhandlede varemærke rent faktisk var blevet brugt af indsigeren eller med dennes samtykke i forbindelse med handel i relation til de tjenesteydelser, som registreringen omfattede. Brugen vedrørte imidlertid tjenesteydelser, der ikke blev afkrævet betaling for. Følgelig kan en sådan brug ikke påberåbes med henblik på at fastslå, at der har været gjort reel brug af varemærket. Spørgsmålet er blevet behandlet i en del retspraksis, som ifølge appellanten a) er forkert anvendt af Retten, og b) under alle omstændigheder ikke er konsekvent. Som følge heraf er der behov for at Domstolen træffer afgørelse om, hvilke juridiske konsekvenser der bør drages under sådanne faktiske omstændigheder.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker, EUT L 78, s. 1.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærket, EFT 1994 L 11, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy