5.5.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 133/14
Appel iværksat den 28. november 2011 af TofuT GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 20. september 2011 i sag T-99/10 — Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-599/11 P)
2012/C 133/25
Processprog: tysk
Parter
Appellant: TofuT GmbH (ved Rechtsanwältin B. Krause)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den appellerede dom ophæves.
—
Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG tilpligtes at betale omkostningerne i appelsagen og i sagen ved Retten, eller, såfremt nærværende appel forkastes, deles disse omkostninger af parterne.
Anbringender og væsentligste argumenter
Den foreliggende appel er rettet mod Rettens dom, hvorved denne annullerede afgørelse truffet den 7. januar 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) vedrørende en indsigelsessag mellem Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG og TofuT GmbH.
Appellanten har gjort gældende, at den appellerede dom bør ophæves af følgende grunde:
For det første har Retten begået en retlig fejl, idet den ved anvendelse af nye kriterier fastslog, at der er risiko for forveksling i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (1). Ifølge den appellerede dom er det tilstrækkeligt, at begge begreber stammer fra et fælles overbegreb, for at der foreligger en begrebsmæssig lighed, og at begreberne — selv om de begrebsmæssigt set er forskellige — ikke er modstridende, hvilket ikke er foreneligt med den hidtidige retspraksis.
For det andet har Retten begået en retlig fejl, idet den fastslog, at der var en risiko for forveksling uden i denne forbindelse at tage alle relevante og anerkendte kriterier for bedømmelsen af ligheden mellem varemærkerne i betragtning. I den foreliggende sag findes den eneste identiske bestanddel i slutningen af det varemærke, indsigelsen er støttet på. Ifølge fast retspraksis gælder det princip, at forbrugeren generelt set i højere grad lægger mærke til, hvordan et varemærke begynder, end til, hvordan det slutter.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (kodificeret udgave), EUT L 78, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy