3.3.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 65/3
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 28. november 2011 — Grattan plc mod The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs
(Sag C-606/11)
2012/C 65/05
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
First-tier Tribunal (Tax Chamber)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Grattan plc
Sagsøgt: The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs
Præjudicielle spørgsmål
Såfremt Domstolen besvarer spørgsmål 1 i den præjudicielle forespørgsel i sagen Littlewoods Retail Ltd m.fl. mod The Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs (sag C-591/10) benægtende:
1)
Kræver de EU-retlige principper om effektivitet og/eller ækvivalens da, at afhjælpningen af en for meget betalt moms i strid med EU-retten skal bestå i ét enkelt retsmiddel både med hensyn til tilbagebetalingen af den hovedstol, der er betalt for meget, og for pengenes rådighedsværdi og/eller renter?
2)
I tilfælde af at den nationale lovgivning foreskriver alternative retsmidler, udgør det da en tilsidesættelse af principperne om effektivitet og/eller ækvivalens, hvis disse retsmidler ikke forefindes i de lovbestemmelser, der regulerer fremsættelsen af krav om tilbagebetaling af hovedstolen og søgsmål til prøvelse af administrative afgørelser vedrørende disse krav?
3)
Er det en tilsidesættelse af principperne om effektivitet og/eller ækvivalens, hvis en sagsøger henvises til at forfølge kravet om tilbagebetaling af hovedstolen og kravet om simpel rente i et søgsmål ved Tax Tribunal, og resten af den i henhold til EU-retten krævede afhjælpning for rådighedsværdien af det for meget betalte og/eller renter i et særskilt søgsmål ved High Court?
Full & Egal Universal Law Academy