17.3.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 80/8
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 30. november 2011 — Niederösterreichische Landes-Landwirtschaftskammer mod Anneliese Kuso
(Sag C-614/11)
2012/C 80/10
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Niederösterreichische Landes-Landwirtschaftskammer
Sagsøgt: Anneliese Kuso
Præjudicielt spørgsmål
Er artikel 3, stk. 1, litra a) og c), i direktiv 76/207/EØF (1), som affattet ved direktiv 2002/73/EF, til hinder for en national ordning, hvorefter spørgsmålet, om der foreligger forskelsbehandling på grundlag af køn i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold — hvilket i henhold til en personlig tidsbegrænset ansættelsesaftale, som er indgået, før det nævnte direktiv trådte i kraft (her: før Østrigs tiltrædelse af Den Europæiske Union), udelukkende sker ved ansættelsesperiodens udløb — ikke skal bedømmes på grundlag af det før tiltrædelsen indgåede vilkår om tidsbegrænset ansættelse som »afskedigelsesvilkår«, men kun i sammenhæng med afslaget på ansøgningen om aftaleforlængelse som »ansættelsesvilkår«?
(1) Rådets direktiv 76/207/EØF af 9.2.1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår, EFT L 39, s. 40, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23.9.2002.
Full & Egal Universal Law Academy