25.2.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 58/6
Sag anlagt den 21. december 2011 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-658/11)
2012/C 58/08
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved R. Passos, A. Caiola og M. Allik, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Rådets afgørelse 2011/640/FUSP af 12. juli 2011 om undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius om betingelserne for overførsel af mistænkte pirater og tilknyttede, beslaglagte genstande fra den EU-ledede flådestyrke til Republikken Mauritius og om forholdene for de mistænkte pirater efter overførsel (1) annulleres.
—
Virkningerne af Rådets afgørelse 2011/640/FUSP af 12. juli 2011 opretholdes, indtil en ny afgørelse er vedtaget.
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at Rådets afgørelse 2011/640/FUSP af 12. juli 2011 om undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius om betingelserne for overførsel af mistænkte pirater og tilknyttede, beslaglagte genstande fra den EU-ledede flådestyrke til Republikken Mauritius og om forholdene for de mistænkte pirater efter overførsel er ugyldig, fordi den ikke udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som udtrykkeligt foreskrevet i artikel 218, stk. 6, andet afsnit, TEUF.
Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius også vedrører retligt samarbejde i straffesager, politisamarbejde og udviklingssamarbejde og dækker områder, hvor den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse.
Derfor skulle denne aftale have været indgået efter indhentelse af Europa-Parlamentets godkendelse i henhold til artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), TEUF.
Af denne grund har Rådet tilsidesat traktaterne ved ikke at vælge det rette retsgrundlag for indgåelsen af aftalen.
Europa-Parlamentet er endvidere af den opfattelse, at Rådet har tilsidesat artikel 218, stk. 10, TEUF, idet det ikke fuldt ud og straks underrettede Parlamentet i forhandlingsfaserne og ved indgåelsen af aftalen.
Hvis Domstolen annullerer den anfægtede forordning, foreslår Europa-Parlamentet dog, at Domstolen anvender sin skønsbeføjelse til at opretholde virkningerne af den anfægtede afgørelse i henhold til artikel 264, stk. 2, TEUF, indtil en ny afgørelse er vedtaget.
(1) EUT L 254, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy