Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 8. april 2011 – Sfichi og Ilaş mod Direcţia Generală a Finanţelor Publice Suceava m.fl.
(Forenede sager C-29/11 og C-30/11)
»Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit – interne afgifter – artikel 110 TEUF – forureningsafgift pålagt ved første indregistrering af motorkøretøjer«
Fiskale bestemmelser – interne afgifter – forureningsafgift af motorkøretøjer ved deres første indregistrering på det nationale område (art. 110 TEUF) (jf. præmis 23-26 og konkl.)
Angående
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Tribunalul Suceava – indregistrering af brugte motorkøretøjer, der tidligere har været indregistreret i andre medlemsstater – nationale retsforskrifter, hvorefter den første indregistrering af disse køretøjer er underlagt betaling af en miljøafgift, skønt brugte køretøjer, der allerede befinder sig på det nationale marked, er fritaget for betaling af denne afgift ved en ny indregistrering – de nationale retsforskrifters forenelighed med artikel 110, stk. 1 og 2, TEUF – hindring for de frie varebevægelser.
Konklusion
Artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat indfører en forureningsafgift af motorkøretøjer ved deres første indregistrering i medlemsstaten, hvis denne afgiftsforanstaltning er udformet således, at den afskrækker fra ibrugtagning i nævnte medlemsstat af brugte køretøjer købt i andre medlemsstater, uden dog at afskrække fra køb af brugte køretøjer af samme alder og med samme slitage på det indenlandske marked.
Full & Egal Universal Law Academy