Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 7. december 2011 – Deutsche Bahn mod KHIM
(Sag C-45/11 P)
»Appel – EF-varemærker – ansøgning om registrering af et EF-varemærke, der består af en horisontal kombination af farverne grå og rød – relativ registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – forordning (EF) nr. 207/2009 – artikel 7, stk. 1, litra b)«
1. Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – afvisning – Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt (art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1) (jf. præmis 46)
2. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde (art. 296 TEUF) (jf. præmis 57 og 58)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 11. november 2010, Deutsche Bahn mod KHIM, sag T-404/09, hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i et søgsmål, som appellanten havde anlagt med påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. juli 2009 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret om afslag på en klage over undersøgerens afgørelse, hvorved denne afslog at registrere et farvemærke, der består af kombinationen af farverne grå og rød, som EF-varemærke for visse tjenesteydelser i klasse 39 – fornødent særpræg ved et tegn, der består af en kombination af farver.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Deutsche Bahn AG betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy