Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 8. marts 2012 – Longevity Health Products mod KHIM
(Sag C-81/11 P)
»Appel – EF-varemærker – forordning (EF) nr. 40/94 – artikel 8, stk. 1, litra b) – ansøgning om registrering af EF-ordmærket RESVEROL – indsigelse fra indehaveren af det ældre internationale ordmærke LESTEROL – vurdering af risikoen for forveksling – ret til forsvar«
1. EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – tilladelse til at indgive replik – Rettens skønsbeføjelse (Rettens procesreglement, art. 135, stk. 2) (jf. præmis 19)
2. Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – afvisning – Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt (art. 256, stk. 1, TEUF; Domstolens statut, art. 58, stk. 1) (jf. præmis 27)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 16. december 2010, Longevity Health Products mod KHIM – Gruppo Lepetit (sag T-363/09), hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag anlagt af ansøgeren om ordmærket »RESVEROL« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5 og 35 med påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. juli 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) (sag R 1204/2008-2) vedrørende afslag på en klage over indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne delvis afslog at registrere dette varemærke i en indsigelsessag rejst af indehaveren af de nationale varemærker »LESTEROL« for varer i klasse 5.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Longevity Health Products, Inc. betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy