Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 8. februar 2012 – Yorma’s mod KHIM
(Sag C-191/11 P)
»Appel – EF-varemærker – forordning (EF) nr. 40/94 – artikel 8, stk. 1, litra b) – indsigelsessag – ansøgning om et EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »yorma’s« – det ældre EF-ordmærke NORMA – relativ registreringshindring – risiko for forveksling«
1. Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – afvisning – Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt (art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen art. 58, stk. 1) (jf. præmis 36)
2. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 43)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 15. februar 2011 i sag T-213/09, Yorma’s mod KHIM – Norma Lebensmittelfilialbetrieb (YORMA’S), hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) i et annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. februar 2009 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret, hvorved der blev givet afslag på registrering af et figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »yorma’s«, som EF-varemærke for visse tjenesteydelser i klasse 35 og 42, idet indehaveren af det ældre EF-ordmærke »NORMA« fik medhold i sin indsigelse – risiko for forveksling mellem to varemærker – fejlagtig vurdering af ligheden mellem de omhandlede varemærker og tjenesteydelser – tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Yorma’s AG betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy