Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 21. september 2011 – Longevity Health Products mod KHIM
(Sag C-316/11 P)
»Appel – EF-varemærke – sag for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret – manglende overholdelse af pligten til at betale klagegebyr inden for fristen – appelkammerets afgørelse, hvorved klagen erklæres ikke at være blevet indgivet«
Appel – anbringender – anbringender og argumenter, som blot gentager det for Retten påberåbte – ingen angivelse af den retlige fejl, der påberåbes – afvisning [art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, første afsnit, litra c)] (jf. præmis 16)
Angående
Appel af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 15. april 2011 i sag T-96/11, Longevity Health Products mod KHIM – Biofarma, hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) i et annullationssøgsmål indledt af ansøgeren om ordmærket »VITACHRON female« for varer og tjenesteydelser i bl.a. klasse 5 til prøvelse af afgørelse truffet den 10. januar 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) (sag R 1357/2010-4), hvorefter den klage, der blev indgivet over indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved der meddeltes afslag på registrering af det pågældende varemærke i forbindelse med en indsigelse rejst af indehaveren af de nationale varemærker »VITATHION« for varer og tjenesteydelser i klasse 5, ikke kunne anses for indgivet, for så vidt som klagegebyret ikke var blevet betalt inden for fristen.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Longevity Health Products, Inc. bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy