Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 22. marts 2012 – Emram mod KHIM
(Sag C-354/11 P)
»Appel – procesreglementets artikel 119 – EF-varemærker – forordning (EF) nr. 40/94 – artikel 8, stk. 1, litra b) – ansøgning om registrering af figurmærket G – ældre figurmærker G – indsigelse rejst af indehaveren – grad af lighed – risiko for forveksling«
1. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – det ældre varemærkes svage grad af særpræg – indvirkning [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 44)
2. Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – afvisning – Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt (art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1) (jf. præmis 48)
3. EF-varemærker – Harmoniseringskontorets afgørelser – lovlighed – Fællesskabets retsinstansers prøvelse – kriterier (Rådets forordning nr. 40/94) (jf. præmis 92)
Angående
Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 10. maj 2011 i sag T-187/10, Emram mod KHIM, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag med påstand om annullation af afgørelse truffet den 11. februar 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1281/2008-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Guccio Gucci SpA og M. Emram – artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1) – ansøgning om registrering af EF-figurmærket G – risiko for forveksling – urigtig gengivelse af bevismateriale – fejlagtig vurdering af særpræg – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Maurice Emram betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy