Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 21. september 2011 – Longevity Health Products mod KHIM
(Sag C-378/11 P)
»Appel – EF-varemærker – sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret – manglende overholdelse af fristen for betaling af klagegebyr – appelkammerets afgørelse om ikke at anse klagen for indgivet«
Appel – anbringender – anbringender og argumenter, som blot gentager det for Retten påberåbte – ingen angivelse af den retlige fejl, der påberåbes – afvisning [art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, første afsnit, litra c)] (jf. præmis 18)
Angående
Appel af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 15. april 2011 i sag T-95/11, Longevity Health Products mod KHIM – Biofarma VITACHRON (male), hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) i en sag anlagt af indehaveren af ordmærket »VITACHRON male« for varer og tjenesteydelser i bl.a. klasse 5 til prøvelse af afgørelse R 1357/2010-4 truffet den 10. januar 2011 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret, hvorved klagen over indsigelsesafdelingens afgørelse om afslag på registrering af det nævnte varemærke i en indsigelsessag rejst af indehaveren af de nationale varemærker »VITATHION« for varer og tjenesteydelser i klasse 5 blev anset for ikke at være indgivet, eftersom klagegebyret ikke var blevet betalt inden fristens udløb.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Longevity Health Products, Inc. bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy