Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 12. juli 2012 – Land Wien mod Kommissionen
(Sag C-608/11 P)
»Appel – atomenergi – udvidelse af atomkraftværket i Mochovce (Den Slovakiske Republik) – Kommissionens afgørelse om at henlægge klagen – annullationssøgsmål – Kommissionens afslag på at udlevere de dokumenter, hvorom der er fremsat begæring – passivitetssøgsmål – minimumskravene i artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement – afvisning«
Appel – anbringender – nødvendigheden af en præcis kritik af et punkt i Rettens argumentation [art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 24 og 25)
Angående
Appel af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 20. september 2011 i sag T-267/10, Land Wien mod Kommissionen, hvorved Retten ikke gav medhold i sagsøgerens påstand om dels annullation af Kommissionens afgørelse af 25. marts 2010 om henlæggelse af sagsøgerens klage vedrørende projektet om udbygning af reaktor 3 og 4 på atomkraftværket i Mochovce (Den Slovakiske Republik), dels at det fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet som omhandlet i artikel 265 TEUF, i den udstrækning ikke alle de dokumenter, hvorom der er fremsat begæring, vedrørende dette projekt er blevet fremsendt til sagsøgeren i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 15, s. 43) – tilsidesættelse af retten til aktindsigt i dokumenter, af artikel 263, stk. 4, TEUF og af Euratom-traktaten.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Land Wien betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy