11.6.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 173/16
Sag anlagt den 14. marts 2011 — ZZ mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag F-28/11)
2011/C 173/34
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Rodrigues, A. Blot og C. Bernard-Glanz)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af afgørelsen, hvorved Rådets ansættelsesmyndighed afviste at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 12 i forfremmelsesåret 2010, indeholdt i personalemeddelelse nr. 80/10 af 26. april 2010.
Sagsøgerens påstande
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
—
Rådet tilpligtes at fremlægge bedømmelsesrapporterne vedrørende de tidligere A tjenestemænd forfremmet til lønklasse AD 12, som blev bedømt i forfremmelsesåret 2010, samt statistikkerne over den gennemsnitlige analytiske vurdering foretaget af de første bedømmere, som blev fremsendt til AD-administratorernes rådgivende bedømmelsesudvalg.
—
Annullation af den anfægtede afgørelse og, om fornødent, af afgørelsen om afslag på klagen.
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy