19.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 340/40
Sag anlagt den 1. august 2011 — ZZ mod Rådet
(Sag F-77/11)
2011/C 340/83
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat M. Velardo)
Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af den afgørelse, der blev truffet til opfyldelse af dommen i sag F-53/08, og hvorved sagsøgeren fik afslag på sin anmodning om at blive forfremmet til lønklasse AST 7 i forfremmelsesåret 2007, samt en påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt
Sagsøgerens påstande
—
Den afgørelse, der den 1. oktober 2010 blev truffet af generaldirektøren for Generaldirektoratet Personale og Administration ved Rådet for Den Europæiske Union til opfyldelse af dom af 5. maj 2010 i sag F-53/08, og hvorved sagsøgeren fik afslag på sin anmodning om at blive forfremmet til lønklasse AST 7 i forfremmelsesåret 2007, annulleres.
—
Rådet tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for den lidte ikke-økonomiske og økonomiske skade.
—
Rådet tilpligtes at betale renter og morarenter på 6,75 % for den lidte ikke-økonomiske og økonomiske skade.
—
Rådet for den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy