26.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 347/45
Sag anlagt den 16. september 2011 — ZZ mod Europa-Kommissionen
(Sag F-88/11)
2011/C 347/84
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat R. Rata)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/148/09-RO — Administrators-Law (AD5) trufne afgørelse om ikke at optage sagsøgeren på reservelisten.
Sagsøgerens påstande
—
Udvælgelseskomitéens revurderingsafgørelse af 9. november 2010, hvorved den bekræftede sin afgørelse af 14. juli 2010 om ikke at optage sagsøgeren på reservelisten for den interne udvælgelsesprøve EPSO/AD/148/09-RO, annulleres.
—
Europa-Kommissionens afgørelse af 16. juni 2011 om afslag på sagsøgerens klage af 7. februar 2011 annulleres.
—
Reservelisten for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/148/09-RO — Administrators-Law (AD5) udvides med sagsøgerens navn, alternativt offentliggøres en ny reserveliste, der indeholder sagsøgerens navn.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, hvilken erstatning foreløbigt efter ret og billighed fastsættes til 7 000 EUR.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy