7.1.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 6/25
Sag anlagt den 10. oktober 2011 — ZZ mod Parlamentet
(Sag F-101/11)
2012/C 6/45
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat E. Boigelot)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/188/10 — Tolke i bulgarsk sprog (BG) trufne afgørelse af 30. juni 2011 om ikke at opføre sagsøger på nævnte udvælgelsesprøves reserveliste og påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade.
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/188/10 — Tolke i bulgarsk sprog (BG) trufne afgørelse af 30. juni 2011 — en afgørelse, som blev truffet efter en fornyet gennemgang af sagsøgerens prøver, og hvori hans resultater vedrørende udvælgelsesprøven blev stadfæstet — og følgelig af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten.
—
Annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/188/10 — Tolke i bulgarsk sprog (BG) trufne afgørelse af 31. maj 2011 om at opføre sagsøger på nævnte udvælgelsesprøves reserveliste.
—
Annullation af alle handlinger foretaget af udvælgelseskomitéen fra det tidspunkt, hvor de anfægtede ulovligheder indtraf.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes som erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade og for indgreb i sagsøgerens karriere at betale et beløb på 15 000 EUR, idet der tages forbehold for en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet under sagen, med tillæg af morarenter på 7 % p.a. fra datoen for stævningen.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy