28.1.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 25/70
Sag anlagt den 8. november 2011 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-117/11)
2012/C 25/136
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat L. Vogel)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af afgørelsen truffet af Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder om fastsættelse af sagsøgerens alderspensionsrettigheder og af beregningen af det antal pensionsgivende tjenesteår, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af disse rettigheder.
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 28. juli 2011, hvorved sagsøgerens klage af 3. juni 2011 med påstand om annullation af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til vedtægten, vedtaget den 3. marts 2011, og navnlig af artikel 9 i nævnte almindelige bestemmelser, blev afslået, en klage, som ansættelsesmyndigheden antog var rettet mod den individuelle afgørelse, som blev meddelt sagsøgeren den 24. maj 2011, med tilbud om en ny beregning af de pensionsgivende tjenesteår, som i ordningen om fællesskabspensioner svarer til den aktuarmæssige modværdi af de alderspensionsrettigheder, som sagsøgeren har erhvervet i henhold til den nationale ordning i Belgien.
—
Om fornødent ligeledes annullation af førnævnte afgørelse af 24. maj 2011 samt, om nødvendigt i medfør af artikel 277 i EØF-traktaten, af de almindelige gennemførelsesbestemmelser af 3. marts 2011 og navnlig af artikel 9 i disse bestemmelser.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy