28.1.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 25/73
Sag anlagt den 9. december 2011 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-129/11)
2012/C 25/142
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokaterne Ph.-E. Partsch og E. Raimond)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om delvis annullation af generaldirektøren for OLAF’s afgørelse om at fremsætte en sidste anmodning om høring af sagsøgeren i forbindelse med en intern undersøgelse, idet det i afgørelsen bestemmes, at en endelig rapport om undersøgelsen vil blive udarbejdet udelukkende på grundlag af de oplysninger, som OLAF egenhændigt har indsamlet og analyseret, hvis sagsøgeren ikke efterkommer denne anmodning.
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af OLAF’s afgørelse af 28. oktober 2011, hvorved OLAF ved dennes generaldirektør anmodede sagsøgeren om at møde op til en afhøring den 1. og den 2. december 2011 kl. 8 om morgenen i OLAF’s lokaler i Bruxelles i forbindelse med den »interne« undersøgelse benævnt »OF/2010/0207« og advarede hende om, at der ville blive udarbejdet en afsluttende rapport om undersøgelsen, uden at hun forinden ville blive hørt, såfremt hun ikke efterkom denne anmodning, for så vidt som afgørelsen ikke overholder kontradiktionsprincippet og tilsidesætter hendes grundlæggende rettigheder.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning på 4 000 EUR.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy