3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/69
Rettens dom af 18. juni 2013 — Otero González mod KHIM — Apli-Agipa (AGIPA)
(Sag T-219/11) (1)
(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket AGIPA - det ældre nationale ordmærke AGIPA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - sammenligning af varerne - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)
2013/C 225/153
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: José Luis Otero González (Barcelona, Spanien) (ved advokat S. Correa)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Apli-Agipa SAS (Dormans, Frankrig) (ved advokat E. Sugrañes Coca)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. januar 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 556/2010-2) vedrørende en indsigelsessag mellem José Luis Otero González og Apli-Agipa SAS.
Konklusion
1)
Afgørelsen, der blev truffet den 14. januar 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 556/2010-2) vedrørende en indsigelsessag mellem José Luis Otero González og Apli-Agipa SAS annulleres i det omfang José Luis Otero González’ klage afslås og det tillades Apli-Agipa at få registreret EF-ordmærket AGIPA for »fotografier, klæbemidler til papirvarer og til husholdningsbrug, pensler, kontorartikler (dog ikke møbler), instruktions- og undervisningsmateriale (dog ikke apparater), plasticmateriale til emballeringsbrug (ikke indeholdt i andre klasser), tryktyper, klichéer« i klasse 16 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret.
2)
I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.
3)
Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de af José Luis Otero González afholdte omkostninger.
4)
Apli-Agipa bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 194 af 2.7.2011.
Full & Egal Universal Law Academy