3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/70
Rettens dom af 6. juni 2013 — T & L Sugars og Sidul Açúcares mod Kommissionen
(Sag T-279/11) (1)
(Landbrug - ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker uden for kvoten i omsætning på EU’s marked og åbning af et toldkontingent - annullationssøgsmål - regelfastsættende retsakt, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger - ikke individuelt berørt - afvisning - erstatningssøgsmål)
2013/C 225/155
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: T & L Sugars Ltd (London, Det Forenede Kongerige) og Sidul Açúcares, Unipessoal Lda (Santa Iria de Azóia, Portugal) (ved advokat D. Waelbroeck og solicitor D. Slater)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved P. Rossi og A. Demeneix, derefter ved P. Rossi, A. Demeneix og N. Donnelly, og endelig ved P. Rossi og P. Ondrůšek, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved E. Sitbon og A. Westerhof Löfflerová, som befuldmægtigede) og Den Franske Republik (ved G. de Bergues og C. Candat, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Dels påstand om annullation af Kommissionens forordning (EU) nr. 222/2011 af 3. marts 2011 om ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU’s marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2010/11 (EUT L 60, s. 6), af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 293/2011 af 23. marts 2011 om fastsættelse af tildelingskoefficient, afvisning af yderligere ansøgninger og afslutning af perioden for indgivelse af ansøgninger for disponible mængder af sukker uden for kvoten, der skal sælges på EU’s marked med nedsat overskudsafgift (EUT L 79, s. 8), af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 302/2011 af 28. marts 2011 om åbning af et toldkontingent for undtagelsesvis import af visse sukkermængder i produktionsåret 2010/11 (EUT L 81, s. 8), og af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 393/2011 af 19. april 2011 om tildelingskoefficienten for udstedelse af de importlicenser, der er ansøgt om fra 1. til 7. april 2011 for sukkerprodukter under visse toldkontingenter, og suspension af indsendelse af ansøgninger om sådanne licenser (EUT L 104, s. 39), dels påstand om erstatning for det lidte tab.
Konklusion
1)
Søgsmålet afvises i det omfang der herunder er nedlagt påstand om annullation af Kommissionens forordning (EU) nr. 222/2011 af 3. marts 2011 om ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU’s marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2010/11, af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 293/2011 af 23. marts 2011 om fastsættelse af tildelingskoefficient, afvisning af yderligere ansøgninger og afslutning af perioden for indgivelse af ansøgninger for disponible mængder af sukker uden for kvoten, der skal sælges på EU’s marked med nedsat overskudsafgift, af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 302/2011 af 28. marts 2011 om åbning af et toldkontingent for undtagelsesvis import af visse sukkermængder i produktionsåret 2010/11, og af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 393/2011 af 19. april 2011 om tildelingskoefficienten for udstedelse af de importlicenser, der er ansøgt om fra 1. til 7. april 2011 for sukkerprodukter under visse toldkontingenter, og suspension af indsendelse af ansøgninger om sådanne licenser.
2)
Formalitetsindsigelsen tages ikke til følge for så vidt angår påstanden om erstatning for det lidte tab.
3)
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
(1) EUT C 232 af 6.8.2011.
Full & Egal Universal Law Academy