29.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 319/19
Rettens dom af 16. september 2011 — Kadio Morokro mod Rådet
(Sag T-316/11) (1)
(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire - indefrysning af midler - begrundelsespligt)
2011/C 319/39
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Mathieu Kadio Morokro (Cocody, Côte d'Ivoire) (ved advokat s. Le Damany)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og G. Étienne, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation dels af Rådets afgørelse 2011/221/FUSP af 6. april 2011 om ændring af Rådets afgørelse 2010/656/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d’Ivoire (EUT L 93, s. 20), dels af Rådets forordning (EU) nr. 330/2011 af 6. april 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 560/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire (EUT L 93, s. 10), for så vidt som de angår sagsøgeren.
Konklusion
1)
Rådets afgørelse 2011/221/FUSP af 6. april 2011 om ændring af Rådets afgørelse 2010/656/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d’Ivoire og Rådets forordning (EU) nr. 330/2011 af 6. april 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 560/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire annulleres, for så vidt som de angår Mathieu Kadio Morokro.
2)
Virkningerne af afgørelse 2011/221 opretholdes for så vidt angår Kadio Morokro, indtil annullationen af forordning nr. 330/2011 får virkning.
3)
Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler derudover Kadio Morokros omkostninger.
(1) EUT C 226 af 30.7.2011.
Full & Egal Universal Law Academy