8.9.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 273/9
Rettens kendelse af 9. juli 2012 — Pigui mod Kommissionen
(Sag T-382/11) (1)
(Passivitetssøgsmål - stillingtagen - anmodning om pålæg - åbenbart afvisningsgrundlag)
2012/C 273/14
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Cristina Pigui (Strejnic, Rumænien) (ved advokat M. Alexe)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Enegren og D. Roussanov, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Passivitetssøgsmål med påstand om at det fastslås, at Kommissionen uretmæssigt har undladt at tage stilling til sagsøgerens anmodning om i overensstemmelse med artikel 4 og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring (EUT L 327, s. 45) dels at indlede en undersøgelse af online masteruddannelsen organiseret af det Europæiske Online Akademi (EOA), stiftet af Det Internationale Center for Europæisk Uddannelse (CIFE) i samarbejde med Jean Monnet-professoratet ved Universitetet i Köln (Tyskland), dels at træffe alle de foranstaltninger, der er fastsat i ovennævnte afgørelses artikel 6 med henblik på at forhindre, at de begåede retsstridige handlinger gentager sig, dernæst at genoprette situationen, som de personer, eller i det mindste sagsøgeren, der har lidt et tab på grund af disse uretmæssigheder, oprindeligt befandt sig i og endelig at standse finansieringen af denne masteruddannelse såfremt de generelle principper vedrørende menneskerettighederne, som der er henvist til i afgørelsens artikel 1, stk. 3, litra i), såvel som de relevante principper i EU-retten ikke overholdes.
Konklusion
1)
Sagen afvises.
2)
Cristina Pigui betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 282 af 24.9.2011.
Full & Egal Universal Law Academy