12.3.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 80/30
Sag anlagt den 21. januar 2011 — Italien mod Kommissionen
(Sag T-45/11)
2011/C 80/55
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato P. Gentili)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af Kommissionens beslutning K(2010) 7893 endelig af 10. november 2010, der er meddelt Den Italienske Republik med skrivelse SG-Greffe (2010) D/18018 af 11. november 2010, hvorved der gives afslag på at henvise sag COMP/M.5960 — Crédit Agricole/Cassa di Risparmio della Spezia/Agenzie Intesa Sanpaolo.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Den foreliggende sag er rettet mod Kommissionens beslutning om afslag på de italienske konkurrencemyndigheders anmodning om henvisning i henhold til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 24, s. 1) af den fusion, der er anmeldt til Kommissionen, hvorved Crédit Agricole S.A. gennem det af dette selskab kontrollerede Cassa di Risparmio di Parma e Piacenza SpA erhverver enekontrol over Cassa di Risparmio della Spezia SpA, der i øjeblikket er kontrolleret af Intesa Sanpaolo.
Til støtte for sin påstand har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
1)
Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 139/2004, for så vidt som Kommissionen har fundet, at anmodningen om henvisning er fremsat for sent og uden begrundelse.
2)
Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 9, stk. 2, litra a) og b), stk. 3, første afsnit, litra b), samt stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 139/2004 samt manglende begrundelse.
I den forbindelse fremføres det, at Kommissionen fejlagtigt har lagt vægt på, at markedsandelene ikke har ændret sig efter fusionen. Crédit Agricole vil faktisk øge sådanne andele ved fusionen og ikke, som Intesa Sanpaolo før fusionen, ved intern ekspansion. Der forelå således en indvirkning på provinsmarkedet for detailbanktjenester.
3)
Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 9, stk. 2, litra a) og b), stk. 3, første afsnit, litra b), samt stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 139/2004 samt manglende begrundelse.
I modsætning til hvad Kommissionen har hævdet, er sagsøgeren af den opfattelse, at der er et marked på provinsniveau for banktjenester. Brugerne af disse tjenester er nemlig tilbageholdende med hensyn til at flytte, og det er vanskeligt for andre aktører at komme ind på det mættede provinsmarked. Der fandtes således et begrænset marked, som ikke udgjorde en væsentlig del af fællesmarkedet.
4)
Det fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 9, stk. 2, litra a) og b), stk. 3, første afsnit, litra b), samt stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 139/2004 samt manglende begrundelse.
Under dette punkt har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ikke har taget hensyn til konkurrencemyndighedens overtrædelsesprocedure mod Crédit Agricole og Intesa Sanpaolo, som således med hensyn til indvirkningen på markedet burde betragtes som forbundne parter og ikke som konkurrenter.
5)
Det femte anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 1 og artikel 9, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 139/2004, af subsidiaritetsprincippet og af proportionalitetsprincippet.
Sagsøgeren er af den opfattelse, at fusionen ikke er af relevans for Fællesskabet, og at konkurrencemyndigheden havde bedre forudsætninger for at tage stilling til den. Kommissionen burde i det mindste have henvist den del af fusionen, som vedrørte de provinsmarkeder, der er angivet i beslutningen.
Full & Egal Universal Law Academy