26.3.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 95/11
Sag anlagt den 31. januar 2011 — Truvo Belgium mod KHIM — AOL (TRUVO)
(Sag T-77/11)
2011/C 95/17
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Truvo Belgium (Antwerpen, Belgien) (ved advokat O.F.A.W. van Haperen)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: AOL LLC (Dulles, De Forenede Stater)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 7. november 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 923/2009-2) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Truvo Belgium
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »TRUVO« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 38, 41 og 42 — EF-varemærkeansøgning nr. 5560099
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: AOL LLC
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeansøgning nr. 4756169 af figurmærket »TRUVEO« for tjenesteydelser i klasse 42
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge med hensyn til alle de anfægtede tjenesteydelser i klasse 38 og 42 og afslag på EF-varemærkeansøgningen med hensyn til alle de anfægtede tjenesteydelser
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 2007/2009 og ikke er ordentligt begrundet eller på anden måde ikke opfylder kravene i henhold til europæisk sagsbehandling, da appelkammeret foretog en fejlagtig (i) sammenligning af tjenesteydelserne, (ii) sammenligning af tegnene, (iii) bedømmelse af den relevante kundekreds og (iv) bedømmelse af risikoen for forveksling.
Full & Egal Universal Law Academy