25.6.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 186/28
Sag anlagt den 5. april 2011 — MB System mod Kommissionen
(Sag T-209/11)
2011/C 186/53
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: MB System GmbH & Co. KG (Nordhausen, Tyskland) (ved advokat G. Brüggen)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 8289 endelig af 14. december 2010 om statsstøtte nr. C 38/2005 (ex NN 52/2004) Tyskland til fordel for Biria-koncernen.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.
Fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder
—
Fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder ved kategoriseringen af virksomheden som en kriseramt virksomhed.
—
Manglende anvendelse af retningslinjerne for rednings- og omstruktureringsstøtte 1999 ved kategoriseringen af virksomheden som en kriseramt virksomhed og manglende prøvelse af værdien af »hensigtserklæringen«.
—
Utilstrækkelig begrundelse for fravigelsen af retningslinjerne for rednings- og omstruktureringsstøtte 1999 ved kategoriseringen af virksomheden som en kriseramt virksomhed og manglende prøvelse af værdien af »hensigtserklæringen«.
—
Fejlagtig vurdering af størrelsen af den statsstøtte, der skal tilbagesøges, på grund af den manglende prøvelse af »hensigtserklæringen« ved fastsættelsen af størrelsen af den statsstøtte, der skal tilbagesøges.
Full & Egal Universal Law Academy