6.8.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 232/35
Appel iværksat den 6. juni 2011 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens kendelse af 16. marts 2011 i sag F-21/10, Marcuccio mod Kommissionen
(Sag T-286/11 P)
2011/C 232/62
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellantens påstande
Appellanten har nedlagt påstand om, at Retten:
—
fuldt ud og uden undtagelse ophæver den appellerede kendelse, og principalt:
—
tager appellantens påstande for førsteinstansen til følge,
—
tilpligter Kommissionen at godtgøre appellanten de udgifter, som han har haft i første instans.
Subsidiært, at Retten:
—
hjemviser sagen til Personaleretten med henblik på, at den i en anden sammensætning træffer fornyet afgørelse vedrørende appellantens påstande.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat 2 anbringender.
1)
Første anbringende vedrørende en fuldstændig mangel på begrundelse i relation til »erstatningskravet«
—
Det gøres i denne forbindelse gældende, at der foreligger en utilstrækkelig sagsoplysning, en forvanskning og ukorrekt gengivelse af de faktiske omstændigheder samt en fejlagtig og ulogisk fortolkning og anvendelse af de retsregler, der vedrører Den Europæiske Unions institutioners erstatningsansvar, af den begrundelsespligt, der påhviler Den Europæiske Unions institutioner og retsinstanser, samt af begrebet en EU-institutions retsstridige adfærd.
2)
Andet anbringende vedrører førsteinstansens retsstridige konstateringer vedrørende »sagsomkostningerne«
—
Det gøres i denne forbindelse særligt gældende, at en af sagens parter kun kan pålægges at erstatte Personalerettens udgifter i medfør af artikel 94 i dennes procesreglement, hvis det støttes på faktiske omstændigheder, der er snævert forbundet med den verserende sag, og ikke på partens angivelige adfærd i forbindelse med andre sager.
Full & Egal Universal Law Academy