13.8.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 238/33
Sag anlagt den 17. juni 2011 — Fortress Participations mod KHIM — Fortress Investment Group and Fortress Investment Group (UK) (FORTRESS)
(Sag T-315/11)
2011/C 238/56
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Fortress Participations BV (Rotterdam, Nederlandene) (ved advokat M.L.J. van de Braak, solicitor B. Ladas og barrister S. Malynicz)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Fortress Investment Group LLC (New York, USA) og Fortress Investment Group (UK) Ltd (London, Det Forenede Kongerige)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 8. marts 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 355/2009-2) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret og de øvrige parter i sagen tilpligtes at bære deres egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger i sagen for Harmoniseringskontoret og for Retten.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »FORTRESS« for tjenesteydelser i klasse 35, 36 og 42 — EF-varemærkeregistrering nr. 2095784
Indehaveren af EF-varemærket: Fortress Participations BV
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Fortress Investment Group LLC og Fortress Investment Group (UK) Ltd
Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Indgiverne af ugyldighedsbegæringen har støttet begæringen på relative ugyldighedsgrunde i henhold til artikel 53, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009. Den var også støttet på de i Det Forenede Kongerige uregistrerede erhvervsmæssigt anvendte varemærker »FORTRESS«, »FORTRESS INVESTMENTS« og »FORTRESS INVESTMENT GROUP«.
Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen
Appelkammerets afgørelse: Annullation af den anfægtede afgørelse
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret ikke foretog en behørig undersøgelse af spørgsmålet om goodwill i henhold til reglen om uretmæssig brug (passing off) i Det Forenede Kongerige og ikke foretog en behørig vurdering af risikoen for vildledning og deraf følgende skade.
Full & Egal Universal Law Academy