27.8.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 252/41
Sag anlagt den 28. juni 2011 — Nederlandene mod Kommissionen
(Sag T-343/11)
2011/C 252/91
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøger: Kongeriget Nederlandene (ved C. Wissels, M. de Ree, B. Koopman og C. Schillemans, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Artikel 1 i Europa-Kommissionens afgørelse 2011/244/EU af 15. april 2011, meddelt den 18. april 2011, om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres i det omfang afgørelsens artikel 1 angår Nederlandene og udelukkelse fra finansiering af et beløb på 22 691 407,79 EUR, som blev anmeldt af Nederlandene i årene 2006 til 2008 inden for rammerne af det operationelle program og anerkendelse af producentorganisationer.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for sit søgsmål gør sagsøger gældende, at Kommissionen i afgørelse 2011/244/EU har anset alle omkostninger forbundet med trykning af emballage uagtet trykkets art og formål som generelle produktionsomkostninger i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bilag II til forordning nr. 1433/2003 (1), og således ikke har taget disse omkostninger med i betragtning til EU-finansiering. Den nederlandske regering er af den opfattelse, at trykning af emballage med producentorganisationens fabriksmærke eller firmanavn, som også tjener til reklameformål, skal anses for almindelig salgsfremme og/eller salgsfremme for kvalitetsmærker eller salgsfremme af producentorganisationers firmanavn/fabriksmærke. Omkostningerne ved sådanne handlinger kan derfor tages i betragtning til finansiering i henhold til bilag I til forordning nr. 1433/2003.
Kommissionen har desuden med afgørelse 2011/244/EU fuldstændig udelukket de udgifter, der er afholdt af producentorganisationen FresQ, fra finansiering inden for rammerne af det operationelle program med den begrundelse, at denne producentorganisation ikke opfylder betingelserne for anerkendelse i forordning nr. 2200/96 (2). Kommissionen støtter sin opfattelse på at enkelte af FresQ’s salgsdatterorganisationer udelukkende selv afsatte producentens produkt og at FresQ som følge af disse producenters formodentlige indflydelse på dattersalgsorganisationerne ikke mere udfyldte en central ledelsesopgave med hensyn til afsættelse og prisfastsættelse. Den nederlandske regering bestrider denne opfattelse og den dermed forbundene følgeslutning, at de nederlandske myndigheder burde have tilbagekaldt anerkendelsen af producentorganisationen FresQ.
Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren fire anbringender gældende.
1)
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999 (3) og artikel 31 i forordning nr. 1290/2005 (4), sammenholdt med artikel 15 i forordning 2200/96, og artikel 8 i forordning nr. 1433/2003, sammenholdt med nr. 8 og 9 i bilag I hertil, ved at behandle omkostninger for trykning af emballage som generelle produktionsomkostninger og som følge heraf at udelukke disse fra finansiering.
2)
Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999 og artikel 31 i forordning nr. 1290/2005, sammenholdt med artikel 11 i forordning nr. 2200/96, samt artikel 6 og 7 i forordning nr. 1432/2003 ved den følgeslutning, at producentorganisationen FresQ ikke opfyldte anerkendelseskriterierne.
3)
Subsidiært, tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999 og artikel 31 i forordning nr. 1290/2005, sammenholdt med artikel 21 i forordning nr. 1432/2003, ved at undlade at tage hele det beløb, som FresQ havde modtaget vedrørende salgsperioden 2004 til 2007, i betragtning til medfinansiering fra Fællesskabet.
4)
Subsidiært, fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999 og artikel 31 i forordning nr. 1290/2005 samt proportionalitetsprincippet, idet størrelsen af den finansielle korrektion ikke står i forhold til landbrugsfondens faktiske finansielle risiko.
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1433/2003 af 11.8.2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår driftsfonde, driftsprogrammer og finansiel støtte (EUT L 203, s. 25).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (EFT L 297, s. 1).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT L 160, s. 103)
(4) Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy