22.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 311/44
Sag anlagt den 28. juli 2011 — Hemofarm mod KHIM — Laboratorios Diafarm (HEMOFARM)
(Sag T-411/11)
2011/C 311/83
Stævningen er affattet på spansk
Parter
Sagsøger: Hemofarm AD farmaceutsko-hemijska industrija Vršac (Vršac, Serbien) (ved D. Cañadas Arcas)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Laboratorios Diafarm, SA (Barberá del Vallès, Spanien)
Sagsøgerens påstande
—
Den af sagsøgeren for Retten anlagte sag til prøvelse af afgørelse truffet den 17. maj 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) udsættes, indtil Harmoniseringskontoret og handelsret nr. 4 og 8 i Barcelona har truffet afgørelse med hensyn til begæringerne om ugyldighed og fortabelse som følge af manglende brug.
—
Subsidiært foretages fornyet prøvelse af, annulleres eller ændres afgørelse truffet af Fjerde Appelkammer i sag R 298/2010-4 for så vidt angår de anfægtede varer i klasse 5 med henblik på at indsigelse B 996 506, der er rejst over for denne klasse forkastes endeligt, således at sagsøgerens ansøgning om EF-varemærke nr. 4 504 049 HEMOFARM accepteres for alle varer i klasse 5, og kan registreres i de ansøgte klasser 5 og 35.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Hemofarm AD farmaceutsko-hemijska industrija Vršac
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »HEMOFARM« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5 og 35
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Laboratorios Diafarm, SA
Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-ordmærket og det internationale ordmærke »HEMOFARM« for varer i klasse 3 og 16 og de nationale ordmærker »HEMOPLANT« og »HEMONET« for varer i klasse 5
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen tages delvist til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 (1), henset til at der ikke foreligger risiko for forveksling med det ældre varemærke.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy