19.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 340/31
Sag anlagt den 27. september 2011 — Paul Hartmann AG mod KHIM — Protecsom (DIGNITUDE)
(Sag T-504/11)
2011/C 340/60
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Paul Hartmann AG (Heidenheim an der Brenz, Tyskland) (ved advokat N. Aicher)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Protecsom SAS (Valognes, Frankrig)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 28. juli 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1197/2010-4) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Protecsom SAS
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »DIGNITUDE« for varer i klasse 5, 24 og 25 — EF-varemærkeansøgning nr. 7506025
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Paul Hartmann AG
Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 7436603 af ordmærket »Dignity« for varer i klasse 5 og tysk varemærkeregistrering nr. 302008076849.5/05 af ordmærket »Dignity« for varer i klasse 5 og 10
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist forkastet
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret foretog en forkert vurdering af risikoen for forveksling, navnlig af ligheden mellem varerne.
Full & Egal Universal Law Academy