3.12.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 355/24
Sag anlagt den 4. oktober 2011 — Maxima Grupė mod KHIM — Bodegas Maximo (MAXIMA PREMIUM)
(Sag T-523/11)
2011/C 355/44
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Maxima Grupė, UAB (Vilnius, Litauen) (ved advokaterne R. Žabolienė og E. Saukalas)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Bodegas Maximo, SL (Oyón, Spanien)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 2. august 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1584/2010-4) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Maxima Grupė, UAB
Det omhandlede EF-varemærke: ordmærket »MAXIMA PREMIUM«, for varer i klasse 3, 5, 16, 29, 30, 31, 32 og 33 — EF-varemærkeansøgning nr. 6981443
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Bodegas Maximo, SL
Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 6642284 af ordmærket »MAXIMO«, for varer i klasse 33
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen for alle de anfægtede varer
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fastslog, at der var risiko for forveksling uden at tage hensyn til alle relevante aspekter i nærværende sag, herunder at »MAXIMO/MAXIMA« i sig selv har en svag grad af særpræg, lighed mellem tegnene og den omstændighed, at den relevante kundekreds er meget opmærksom og velinformeret.
Full & Egal Universal Law Academy