14.1.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 13/17
Sag anlagt den 28. oktober 2011 — Kronofrance og Kronoply mod Kommissionen
(Sag T-560/11)
2012/C 13/37
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: Kronofrance SAS (Sully sur Loire, Frankrig) og Kronoply GmbH (Heiligengrabe, Tyskland) (ved advokaterne R. Nierer og L. Gordalla)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Kommissionens afgørelse af 23. marts 2011 om Tysklands statsstøtte (C 28/2005) til Glunz AG og OSB Deutschland GmbH for et beløb på 69 797 988 EUR, der i henhold til artikel 107, stk. 3, litra a), TEUF erklæres for forenelig med det indre markedet, annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1)
Første anbringende: Tilsidesættelse af TEUF, EF-traktaten og en retsregel vedrørende dens gennemførelse.
Sagsøgerne gør i forbindelse med det første anbringende gældende, at Kommissionen har tilsidesat reglerne i de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter (EFT 1998 C 107, s. 7), idet den:
—
ikke har fastlagt den maksimale tilladte støtteintensitet, som det ifølge sagsøgerne kræves i medfør af rammebestemmelsers punkt 3.1.
—
har vurderet den årlige vækstrate efter punkt 7.8 i de multisektorielle rammebestemmelser for spånplader ud fra forkerte tidsperioder og derved er kommet frem til en for høj konkurrencefaktor.
—
har kombineret forskellige konkurrencefaktorer for et enkelt projekt og dermed ikke overholdt de retlige rammer for de multisektorielle rammebestemmelsers punkt. 3.10.
2)
Andet anbringende: magtfordrejning
Sagsøgerne har i forbindelse med de andet anbringende gjort gældende, at Kommissionen ved prøvelsen af støtten har begået magtfordrejning, idet den ikke har overholdt de krav, den selv har opstillet.
Full & Egal Universal Law Academy