4.2.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/41
Sag anlagt den 9. december 2011 — Regency Entertainment Psychagogiki kai Touristiki mod Kommissionen
(Sag T-635/11)
2012/C 32/81
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Regency Entertainment Psychagogiki kai Touristiki (Maroussi Attikis, Grækenland) (ved advokaterne N. Niejahr, Q. Azau, F. Spyropoulos, I. Dryllerakis, K. Spyropoulos og barrister F. Carlin)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse 2011/716/EU af 24. maj 2011 om Grækenlands statsstøtte til visse græske kasinoer C 16/10 (ex NN 22/10, ex CP 318/09) (EUT 2011 L 285, s. 25) annulleres.
—
Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse i det omfang den finder anvendelse på sagsøgeren, eller
—
mere subsidiært, den anfægtede afgørelse annulleres for så vidt angår kravet om tilbagesøgning af beløb fra sagsøgeren, og
—
Kommissionen tilpligtes at betale sine egne og sagsøgerens omkostninger i forbindelse med sagen.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
1)
Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF ved at fastslå, at den pågældende foranstaltning udgjorde en støtteforanstaltning, idet den:
—
fastslog, at sagsøgeren fik en økonomisk fordel i form af »afgiftsmæssig forskelsbehandling« for et beløb på 7,20 EUR pr. billet
—
fandt, at foranstaltningen vedrørte statsmidler, der var blevet givet afkald på
—
vurderede, at foranstaltningen var selektiv til fordel for sagsøgeren, og
—
konkluderede, at foranstaltningen fordrejede konkurrencen og påvirkede samhandelen mellem medlemsstater.
2)
Andet anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte sagsøgerens proceduremæssige ret til forsvar ved overhovedet ikke at tage sagsøgerens bemærkninger og yderligere kommentarer, som denne havde fremsat under udøvelsen af dens proceduremæssige rettigheder efter afgørelsen om indledning af proceduren, i betragtning.
3)
Tredje anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 296 TEUF ved ikke at give en tilstrækkelig begrundelse, der gør det muligt for sagsøgeren at forstå, og for Domstolen at efterprøve den begrundelse, som den har lagt til grund for at fastslå, at sagsøgeren fik en selektiv fordel, at en sådan fordel involverede statsmidler, der var givet afkald på, og ville være i stand til at fordreje konkurrencen og påvirke samhandlen mellem medlemsstater.
4)
Fjerde anbringende om, at for så vidt som den anfægtede afgørelse kræver tilbagesøgning af beløb fra sagsøgeren, tilsidesætter den:
—
artikel 14, stk. 1, første punktum, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (1), i henhold til hvilken tilbagesøgning skal vedrøre den støtte, som støttemodtageren har modtaget, idet Kommissionen ikke korrekt har fastsat størrelsen på den støtte, som sagsøgeren eventuelt har fået, og
—
artikel 14, stk. 1, andet punktum, af Rådets forordning (EF no. 659/1999), idet det er i modstrid med et generelt princip i EU-lovgivningen, nemlig princippet om den berettigede forventning, retssikkerheds- og proportionalitetsprincippet.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT 1999 L 83, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy