7.9.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 260/10
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 18. juli 2013 — fiscale eenheid PPG Holdings BV cs te Hoogezand mod Inspecteur van de Belastingdienst/Noord/kantoor Groningen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te Leeuwarden — Nederlandene)
(Sag C-26/12) (1)
(Merværdiafgift - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 17 og artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6) - fritagelser - fradrag for indgående afgift - pensionsfonde - begrebet »forvaltning af investeringsforeninger«)
2013/C 260/18
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Gerechtshof te Leeuwarden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: fiscale eenheid PPG Holdings BV cs te Hoogezand
Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst/Noord/kantoor Groningen
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Gerechtshof te Leeuwarden — fortolkning af artikel 13, punkt B, litra c), nr. 6), og artikel 17 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) og artikel 135, stk. 1, litra g), artikel 168 og 169 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EFT L 347, s. 1) — fradrag af indgående afgift — afgiftspligtig person, som i henhold til den nationale pensionslovgivning har oprettet en pensionsfond for at sikre tilsluttede arbejdstageres pensionsrettigheder — fradrag af den moms, som han er blevet faktureret for de ydelser, der er blevet leveret til ham med henblik på forvaltning af pensionsfonden
Konklusion
Artikel 17 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person, der har oprettet en pensionsfond i form af en retligt og skattemæssigt særskilt enhed som den i hovedsagen omhandlede med henblik på at sikre sine ansattes og tidligere ansattes pensionsrettigheder, har ret til at fradrage den merværdiafgift, som den pågældende har erlagt for ydelser vedrørende forvaltning og drift af denne pensionsfond, på betingelse af, at det af de samlede omstændigheder i forbindelse med de omhandlede transaktioner fremgår, at der foreligger en direkte og umiddelbar tilknytning.
(1) EUT C 98 af 31.3.2012.
Full & Egal Universal Law Academy